Info

Ridefysioterapi er en behandlings – og træningsform hvor man benytter heste som træningsredskab. Det essentielle er, at hestens skridtgang, på trods af at den er firbenet, er direkte overførbar til menneskers gang. Man kan sige at vi gangtræner uden vægtbæring når vi sidder på hesten. Hertil kommer at ridning udfordrer og styrker balanceevne samt muskelstyrke – og udholdenhed og at hestens bevægelse er med til at afhjælpe spasticitet. At sidde på hesten kræver samtidig stor stabilitet og stiller krav til vores core, ikke bare de store ryg og mavemuskler, men også de små dybereliggende som kan være svære at fange i anden træning. Mange træner isoleret og har fokus på en specifik muskel eller funktion, det interessante ved træning på hest er at man fanger og aktiverer en masse muskler som arbejder sammen i en synergi.

Desværre kan ikke alle få adgang til denne særlige måde at træne på, det kræver at du kan få en henvisning fra din egen læge eller sygehuset hvis du har/har haft et forløb der. Der findes to typer af henvisninger, den vederlagsfrie (speciale 65) og en hvor der er en egenbetaling på 20% (speciale 57)
Sundhedsstyrelsen har fastsat en række diagnoser som er adgangsgivende til ridefysioterapi, disse fremgår af overenskomsten via linket herunder.
https://www.fysio.dk/radgivning-regler/overenskomster/Overenskomster-og-aftaler-paa-praksisomraadet/ridefysioterapi/overenskomst-for-ridefysioterapi

Ridefysioterapi forgår på hold af op til 5 personer.
Nogle øvelser kan vi typisk lave i fællesskab og andre gange kommer enten instruktør eller fysioterapeut rundt til alle på holdet. Ønsker du at afprøve noget bestemt eller er der noget du føler ikke fungerer, så sig endelig til.

Varighed
Der er afsat en time til behandlingen/træningen inkl. på – og afsidning af alle på holdet samt skift af heste fra time til time. Der kan derfor IKKE forventes en hel times ridning og vi beder alle have forståelse for dette og for hinanden.

Afbudsregler
Skulle du blive forhindret, bedes du give besked dagen før inden kl.18 – ved sygdom eller akut opstået situation, hurtigst muligt.
Dette meldes til Line på tlf. 30912360 gerne på sms eller telefonsvarer, da jeg ikke besvarer opkald i arbejdstiden.
Ved udeblivelse uden grund, vil der ifølge overenskomsten opkræves et gebyr på 200 kr. til at dække personale og administrationsudgifter. Dette er egenbetaling.

Kontakt

Ridefysioterapeut Line Folkmar Jacobsen
Tlf. 30912360
Mail: mimmerne@live.dk

Instruktør og ejer af stedet Sandie Pedersen
Tlf. 60212429
Mail: pedersensandie34@gmail.com
– Tlf. tid

Træffes bedst mandag og torsdag 9-16
Tlf besvares ikke når vi har hold da vi ønsker at give vores fulde opmærksomhed til rytterne.
Læg venligst en besked eller send en mail, så vil vi besvare dit opkald hurtigst muligt.

Om stedet
Stald Vesterlaug er et nystartet center med ridefysioterapi i fokus. Vi har opbygget forholdene så det er nemt at komme omkring som gangbesværet eller kørestolsbruger. Der er parkering på venstre side af ridehallen i direkte forbindelse til rampe og indgang til ridehuset. Her kommer du direkte ind på opholdsarealet og der er rytterstue samt handicaptoilet i forlængelse heraf.
Vi har lift, trænet personale og søde, rolige heste.

Inden du starter, vil vi have en samtale omkring dit funktionsniveau og hvilke behov du har, samt hvilke forventninger du har til behandlingen/træningen. Når du møder op første gang er det en god ide at have praktisk tøj og sko på, noget du kan bevæge dig i og som passer til vejret, da vi bestræber os på at komme ud i næsten al slags vejr (ikke kraftig regn eller blæst)

Holdfordeling

DageMandagTirsdagOnsdagFredag
Hold 19:00 – 10:00 9:30 – 10:3012:30 – 13:309:00 – 10:00
Hold 210:00 – 11:0010:30 – 11:3013:30 – 14:30 10:00 – 11:00
Hold 311:00 – 12:0011:30 – 12:3014:30 – 15:3011:00 – 12:00
Hold 4Pause15:30 – 16:30Pause
Hold 513:00 – 14:0016:30 – 17:3012:30 – 13:30
Hold 614:00 – 15:0013:30 – 14.30
Hold 715:00 – 16:00

Ledige tider
Der er venteliste til alle eftermiddagshold, men lige nu har vi plads til flere ryttere
Mandag kl.10.00 eller 11.00
Fredag kl. 12.30

Scroll to Top